På baggrund af et materiale fra Colombia og Peru gives der eksempler på, hvorledes den politiske og kulturelle kontekst giver forskellige fom1er for psykosocialt arbejde med krigens overlevere. I Colombia er befolkningen meget interesseret i psykoterapi, hvorimod den i Peru har en anden holdning. PTSD-diagnosen, vold og kulturelle udviklingsbegreber gennemgås med konkrete eksempler fra den latinamerikanske Violencia forskning. Kun ved at se PTSD-diagnosen og den såkaldte kriseterapi i både et historisk og et aktuelt lys og ved at analysere deres i-tale-sættelser, vises det hvorledes, der kan være helt forskellige holdninger til psykologrollen og den dermed beslægtede holdning ti/forsoningen efter krig.